Får jeg nogen kompensation, når mit fly er forsinket eller aflyst?


Når dit fly er forsinket eller er blevet aflyst, vil vores kundeservice gøre sit bedste for at informere dig hurtigst muligt. Vi anbefaler, at du samtidig selv holder øje med flyinformationer og opdateringer på lufthavnens eller flyselskabets hjemmeside.

I de tilfælde, hvor dit fly er mere end 3 timer forsinket, eller hvis dit fly er blevet aflyst, kommer EU-forordring 261/2004 i spil. Dette kan betyde, at du kan være berettiget en økonomisk kompensation. Årsagen til forsinkelsen afgør, hvorvidt du er berettiget en økonomisk kompensation eller ej. Er flyet blevet forsinket/aflyst på grund af en ekstraordinær omstændighed, som er ude af flyselskabets hænder, herunder vejrforhold eller naturkatastrofer

(for eksempel en storm eller jordskælv) eller strejker hos tredjepartsleverandører (for eksempel de firmaer, der håndterer bagage eller serviceringen af et fly), er du ikke berettiget en økonomisk kompensation. En sådan situation er det, man refererer til som ‘force majeure’. I tilfælde, hvor flyselskabet kunne have forebygget din forsinkelse/aflysning, og forsinkelsen/aflysningen dermed er flyselskabets ansvar, kan du være berettiget en kompensation. Et eksempel på dette kan blandt andet være en teknisk fejl, der kunne have været forhindret. Eventuelle ekstra omkostninger du måtte have som følge af en flyforsinkelse eller aflysning, kan i nogle tilfælde dækkes af din rejseforsikring. Vi anbefaler dig derfor at kontakte dit forsikringsselskab.

Følgende scenarier er gældende ved EU-forordringen 261/2004:

  • Alle flyselskaber, som afgår fra og ankommer til et EU-medlemsland
  • Flyselskaber, som er baseret i et EU-medlemsland, og som afgår fra et ikke EU-medlemsland og ankommer til et EU-medlemsland
  • Alle flyselskaber, som afgår fra et EU-medlemsland og ankommer til et ikke EU-medlemsland

For mere information venligst gå til
https://www.forbrugereuropa.dk/koeb-og-rettigheder/rejser-og-ferier/flyrejser/forsinket-flyafgang/

Var denne artikel en hjælp?

Har du stadig ikke fundet, hvad du søgte?

Kontakt os